Elfenbenselefanten

Hopper man ind pa forfatteren Nerea Riescos hjemmeside, leverer den et skoent, gennemfoert, vemodigt, bluesagtigt og alligevel sa underskoent og levende stykke klavermusik. Vi hoerer fingrene spille let og fantastisk og uforstyrret hen over flyglets tangenter. Tankerne og foelelserne gar mod glaede ovenpa smerte, vemod efter laengsel, forar efter vinter. Det er med samme fantasifuldhed, fuldendthed og glaede, denne storslaede, historiske roman er skrevet. Klaverstykket er yndefuldt, ligeledes er forfatteren, en ung kvinde foedt i Bilbao, nu vist bosiddende i Sevilla, hvor historien tager sit udgangspunkt, da byen i 1755 rystes af jordskaelv. Den unge, smukke enke Julia overlever katastrofen og som ejer af byens trykkeri beslutter hun at foelge sit hjerte, da hun giver efter for sine foelelser over for en af sine ansatte, León. En mystisk mand der bliver hendes livs kaerlighed. Dette kan vi i sig selv laere noget af. Hvor bliver vi dog her pa jorden ofte snydt af, at vi tror, vi kan regne den ud med hovedet, hvorefter vi gang pa gang star med haret i postkassen, fordi vi forsoemte at tage hjertet og lyset indeni i brug og spoerger vor sjael til rads. León er i besiddelse af en elefantfigur skaret i elfenben, og saledes er der ogsa eksotisk mystisk tilsat det drama, der af sig selv bliver til pa baggrund af et upassende parti; en dobbelt skammelig affaere for mere end 200 ar siden. Vi kommer til at beskaeftige os med begrebet cyklus og familiesaga og verdens omskifteligheder, med regnvejr og solskin gennem generationer, nar vi tager fat pa denne familiesaga langt ud over det saedvanlige. Elfenbenselefanten er forfatterens tredie bog; det er den foerste pa dansk. Mon ikke de oevrige foelger efter, nar det viser sig, at salget af denne gar godt. Det fortjener den! Inkvisitoererne lurer bag praestekjoler og tilgivende fromme, ligesom bogen kredser meget omkring en af datidens meget store maend i Sevilla, Pablo de Olivida. Vi bliver som laeser bragt ind i en historisk sammenhaeng og en kontekst, vi har godt af, idet vi uden videre og blot ved at bladre i bogen glemmer tid og sted og bliver foert ind i et forloeb, hvor et skakspil skal afgoere, om tarnet pa Sevillas katedral skal bevare sit muslimske udtryk eller overga til de kristne spaniere, der havde generobret Sevilla i 1300-tallet. Sproget i romanen er ualmindeligt loedigt og gennemfoert for den slags romaner, der indeholder en masse af det, vi kan droemme om, nar vi far trang til slaegters gang, eventyr, andalusisk og spansk and og den opstand mod franskmaendene, der tog sin begyndelse pa noejagtigt den 2. maj 1808, og som det naeste doegn kostede 5.000 spaniere livet. Sadan gar historien sin gang, og den bliver serveret pa saerdeles intelligent og underholdende vis i Nera Riescos nye roman.